Din personlige kommunikationspartner
Jeg er din personlige presse- og kommunikationspartner. Det betyder, at du hos mig kan få en samarbejdspartner, der er klar til at indgå i det tætte samarbejde, der giver forudsætningerne for de bedste løsninger for dig og din forretning.
Med en partner ved du, hvad du får, og hvad du kan regne med.
Jeg rådgiver om strategisk kommunikation og producerer relevant indhold.
Min baggrund er, at jeg er uddannet journalist og efteruddannet i strategisk kommunikation, projektledelse og forandringsledelse. Jeg er vokset ud af TV-branchen med erfaringer som reporter, VJ, vært, redaktør og nyhedschef og kender derfor mediebranchen indgående indefra. Med det som afsæt har den strategiske kommunikation været et centralt omdrejningspunkt i min karriere.
Med mere end 20 års erfaring har jeg været udførende på praktisk talt alle former for kommunikation og skrevet utallige pressemeddelelser, SoMe-content, taleudkast, orienteringer til bestyrelser, nyhedsbreve, og så videre. Tilsvarende har jeg rådgivet topledelser omkring krisekommunikation, Public Relations, Public Affairs, Thought Leadership og generel medietræning.
Du får med andre ord en partner, der ikke bare snakker ud fra teori, men som også har prøvet tingene i praksis.

